Sådan viser vi energifordeling
På VITAKOST kan du vælge mellem to typer visning af energifordeling: Simpel og Detaljeret.
Klik på øjet i topmenuen for at vælge visning.
Simpel visning består af ét niveau med følgende næringsstoffer:
- Fedt
- Kulhydrat, tilgængelig
- Kostfibre
- Protein
- Organiske syrer
- Alkohol
Detaljeret visning består af op til tre niveauer med følgende næringsstoffer:
- Fedt
- Mættede fedtsyrer
- Monoumættede fedtsyrer
- Polyumættede fedtsyrer
- Kulhydrat, total
- Kulhydrat, tilgængelig
- Sukkerarter
- Sukkeralkoholer (polyoler)
- Kostfibre
- Protein
- Organiske syrer
- Alkohol
Underniveauerne vises kun, hvis datagrundlaget er tilstrækkeligt.
Omregningsfaktorer
Energifordelingen beregnes via følgende omregningsfaktorer:
Kulhydrat (undtagen polyoler), 17 kJ/g
Polyoler, 10 kJ/g
Protein, 17 kJ/g
Fedt, 37 kJ/g
Alkohol (ethanol), 29 kJ/g
Organiske syrer, 13 kJ/g
Kostfibre, 8 kJ/g
Erythritol, 0 kJ/g
Kilde: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011
Bemærk
Det energibidrag, der beregnes ud fra de deklarerede næringsværdier, kan i visse tilfælde afvige fra det deklarerede energiindhold. Dette kan skyldes tilladte afrundinger af næringsværdierne ved deklaration, fejl i deklarationen eller at fødevaren er fra en standarddatabase, som benytter forskellige kilder til de forskellige næringsværdier.
Hvis det beregnede energibidrag er mindre end det deklarerede energiindhold, vises den resterende energi som uspecificeret i cirkeldiagrammet.
Hvis det beregnede energibidrag er højere end det deklarerede energiindhold, reduceres de beregnede energibidrag fra næringsstofferne forholdsmæssigt.
For fedtsyrer gælder, at hvis summen af fedtsyrerne overstiger det deklarerede indhold af fedt, reduceres fedtsyrerne forholdsmæssigt.
Det samme gælder for sukkerarter og polyoler i forhold til det deklarerede indhold af kulhydrat.
Hvis datagrundlaget for mættede fedtsyrer, monoumættede fedtsyrer, polyumættede fedtsyrer, sukkerarter eller polyoler ikke er tilstrækkeligt, udspecificeres de ikke i cirkeldiagrammet, men vises som uspecificerede. Alle øvrige næringsstoffer antages at have værdien 0, hvis de ikke er deklareret.
Ovenstående tilpasninger kan også være gældende, hvis du benytter linkede næringsværdier.
VITAKOST trækker ikke mængden af organiske syrer fra tilgængeligt kulhydrat, når energibidraget fra tilgængeligt kulhydrat beregnes.
Det er vigtigt at bemærke, at det udelukkende er ved beregning og visning af energifordelingen, at VITAKOST kan korrigere det energibidrag, der beregnes ud fra næringsværdierne, så det ikke overstiger det deklarerede energiindhold. Alle andre beregninger på VITAKOST benytter næringsoplysninger fra producenter og fødevaredatabaser direkte.